Patienter om øjenlaser

Her kan du læse nogle af vores patienters beretning om øjenlaserbehandling.

Mit liv som studerende, golfspiller og skiløber er meget lettere nu...

Studerende fortæller om laserbehandling

Det var med en blanding af skepsis og forhåbning jeg tog til Kongevejsklinikken for at tale med øjenlæge Henrik Nielsen om en eventuel laseroperation. Jeg har siden 3. klasse haft briller og kontaktlinser, så da jeg hørte om muligheden for laseroperation, vidste jeg at det var værd at undersøge – tænk at kunne se så snart man slår øjnene op om morgenen.

Både sygeplejerske Anne Dorthe Paulsen og Henrik Nielsen var så søde hele vejen igennem. Henrik med hans faglige ekspertise og grundige forklaring af, hvad der skulle foregå under operationen og Anne Dorthes beroligende ord – både inden og under operationen – og hendes forsikring om, at alt hvad man følte var helt normalt.

Jeg blev laseropereret torsdag formiddag, fredag formiddag var jeg til tjek, fredag aften og nat havde jeg en del gener, men lørdag deltog jeg i familiefødselsdag uden de store problemer – store solbriller er jo in. Mandag fik jeg den beskyttende linse ud og efter et par uger kunne jeg se optimalt.

Kongevejsklinikken og Henrik Nielsen får mine varmeste anbefalinger.

Venlig Hilsen
Marianne Olsen, Aabenraa
Stud.cand. merc. in Marketing, Globalization and Communication

Kongevejsklinikken | Kongevej 63 | 6400 Sønderborg | 7442 1340